Klubmestre 2021

Herunder ses en opsummering af årets klubmesterskabsfinaler. Kampprogrammet med alle resultater ses her.

 

Herresingle Turnering

Vinder: Tu Minh Vo (Tommy)

Nr. 2: Peter Butho Hansen

Finalecifre: 6-4, 4-6, 7-6 (7-3)

 

Finalen i år var som sidste års, en gentagelse, en kamp mellem de 2 bedste spillere i klubmesterskabet, Peter Butho Hansen og Tu Minh Vo (Tommy). Sidste år (2020) sejrede Butho stort. Derfor havde Tommy chance for en revanche. Kampen varede 3 sæt i en forholdsvis tæt kamp, men modsat sidste år med en meget velspillende Tommy. Butho havde problemer med Tommys forhånd som var sikker og udslagsgivende for kampens resultat. Stor tillykke til Tommy med en velfortjent mesterskab.

   

 

Herresingle Turnering, B-finaler

Vinder: Rune Blichfeldt

Nr. 2: Anton Kjeldsen

Finalecifre: 6-4, 7-5

 

Single finalen i B rækken blev spillet dagen før (fredag) da Rune ikke kunne deltage på selve dagen. Kampen blev tæt med en fordel til Rune. Anton modtager her sin præmie.

 

Herresingle Motion

Vinder: Angelo Basteris

Nr. 2: Lars Erik Schultz

Finalecifre: 6-1, 6-2

 

Single kampen mellem de to motionister blev en ensidig affære med en velspillende Angelo som spillede præcis og sikkert og er effektiv når der skal loopes eller spilles kort. Lars havde svært ved at holde sig inden for banens linjer. Derfor var det en velfortjent sejr til Angelo.

 

Herredouble Turnering

Vinder: Thanh Ha Nguyen / Ole Petersen

Nr. 2: Peter Butho Hansen / Tu Minh Vo (Tommy)

Finalecifre: 1-6, 6-1, 7-5

 

Favoritterne i herrer doublen lagde hårdt ud og det så også ud som om det ville blive en nem og stor sejr til Peter Butho og Tommy med en 6-1 føring i første sæt. Men i andet sæt vendte det hele på en tallerken med samme antal cifre, nu til Thanh og Oles. 3 sæt blev en dyst hvor der blev kæmpet på begge sider, men Peter Butho og Tommy måtte sande at Thanh og Ole spillede marginalt bedre.

 

Herredouble Motion

Vinder: Angelo Basteris /Lars Schultz

Nr. 2: Marcus Hansen / Emil Jedal

Finalecifre: 6-2, 6-3

 

Herre double motion var Angelo og Lars favoritterne til at vinde kampen, men Marcus og Emil overraskede positivt ved at hente flere point i første og andet sæt. De var især gode i de korte dueller hvor de fik vundet flere bolde. De fik derfor hentet 5 point hjem i kampen. Men Angelo og Lars fik hevet sejren hjem i sidste ende.

 

Damesingle Motion

Vinder: Tina Jedal

Nr. 2: Katrine Lind

Finalecifre: 6-0, 6-1

 

I damernes kamp var det Tina som sikkert sejrede mens Katrine fik anden præmien da der var afbud fra Camilla Thinggaard i den anden række.

 

Årets Stjerne 2021

 

 

Rune Blichfeldt.

 

Årets stjerne 2021, blev Rune Blichfeldt.

 

Denne hæder får Rune da han udover at vise stor interesse for tennissporten, har været meget engageret i klubben, både på banen, men også uden for banen. Rune har deltaget i klubturneringskampe og har ved flere lejligheder stået for kørselen når der skulle spilles ude. Når der har været arbejdsdage har Rune tilbudt sin hjælp og var en af dem der var med til at tage en stor tørn da det gamle grus skulle fragtes bort. Som person er Rune en meget vellidt og positiv person som man har nemt ved at falde i snak med. Som en bonus har Rune inddraget sine børn i tennis sporten med positiv resultat. Rune ses derfor nogen gange ved banerne hvor han spiller med børne.

 

 

Tillykke med udnævnelsen og æren.   

 

 

Ekstraordinær indsats

 

 

 

Johnny Nielsen

 

Johnny Nielsen fik en flaske vin og tennisbolde for sin ekstraordinær indsats.

 

Johnny Nielsen får præmien for en ekstraordinær indsats i år. Udover at stå for træning af 3 hold (børn og nybegyndere) har Johnny holdt en uges sommertennis camp for børn som blev en stor succes. Johnny fik til lejligheden også en aftale i stand med Fakta som ny sponser til levering af mad og drikkelse og som har leveret snacks til festen. Johnny har også været god til at møde op til baneklargøring med familie og venner. Sluttelig står Johnny for minitennis denne vinter. Til det skulle der skaffes adgang til kommunens fritidsportal som han selv fik aftalt.

 

 

Tillykke med udmærkelsen og gaven

 

 

Årets frivillig hjælper

 

 

Emil Jedal.

 

Emil Jedal fik tennis bolde.

 

Denne titel får Emil for sin indsats for at møde op på banen når der har skullet hjælpes med baneklargøring.

 

 

Tillykke med titlen som Årets frivillig hjælper.

 

 

Årets bold kanon

 

 

Angelo Basteris

 

Angelo fik tennis bolde.

 

Hvem skulle have troet at der kom en udfordrere til Tommys status som boldkanon, men Angelo har gjort ham rangen stridig og får derfor hæderen som årets bold kanon. Her medregnes iøvrigt ikke de timer som Angelo spiller i Tennisklubben SØ.

 

 

Tillykke med titlen som Årets boldkanon.

 

 Stjernen Tennis   |   Tranevej 44   |   5000 Odense C   |   Email: info@stjernen-tennis.dk   |   Find os på kort

 

Hovedsponsorer:      

Medlem af: