Formålet med Stjernelisten er at øge fælleskabet i klubben, fremme at flest muligt får nogle gode tennisrelationer og gøre det lettere for, især nye medlemmer, at finde nogle at spille med.
Tanken er at man kan bruge Stjernelisten som anledning til at spille med flere forskellige makkere og at man ud fra disse venskabelige dyster hurtigt kan finde dem man spiller mest lige med og klinger med socialt.
Konceptet er enkelt, alle medlemmer kan deltage ved at de skriver resultatet af en kamp som en kommentar herunder. I år er Stjernelisten kønsopdelt i håb om af flere kvinder ønsker at være med.
En anden fordel er at træningsholdene på sigt vil blive inddelt på baggrund af Stjernelisten og trænerens vurdering, så antallet af deltage på træningsholdene bliver jævnt fordelt. Dette vil bevirke en gennemsigtig og naturlig inddeling efter niveau så alle får mest muligt ud af træningen.
Desuden bruges Stjernelisten til at sætte FTU ranglisten for dem der ønsker at spille holdturnering.
Man bestemmer selv hvor mange kampe man vil spille. Vi kan kun opfordre til at spille så meget som muligt og dele resultaterne samt de mange sjove tennisoplevelser her på siden.
1) Alle resultater skrives som kommentarer her på siden og Stjernelisten opdateres løbende herunder.
2) Udgangspunktet for Stjernelisten ved sæsonstart er Stjernelisten ved udgangen af sidste sæson.
3) Når man står på Stjernelisten kan man udfordre en der er maksimalt fire pladser over en selv.
4) Vinder man over en der er højere placeret rykker man op over den man vandt over uanset hvor mange spillere der er imellem. Taber man til en der er højere placeret beholder begge deres plads på Stjernelisten.
5) Er man endnu ikke på Stjernelisten, skal man spille en kamp for at blive placeret på listen. I så fald kan man udfordre hvem man vil og bliver placeret over denne hvis man vinder den første kamp. Taber man den første Stjerneliste kamp placeres man lige under den man tabte til.
6) Hvis begge spillere endnu ikke er på Stjernelisten placeres de som hhv. nederst og næstnederst på listen.
7) Har man spillet flere kampe mod den samme i denne sæson, afgøres placeringen af hvem der har vundet flest indbyrdes kampe i denne sæson, eller hvem der vandt sidst ved lige mange vundne indbyrdes kampe.
8) Nægter man gentagende gange at modtage udfordringer fra en lavere rangerende betragtes kampen som vundet af den lavere rangerende.
Hvis der er spørgsmål kan man altid kontakte Lars Kristensen.
Som medlem kan man finde e-mail og tlf.nr. på alle medlemmer ved at logge på online-booking siden og klikke "Medlemsliste". Her kan man lynhurtigt sortere efter dem fx. på sit eget træningshold eller lede efter en bestemt fra Stjernelisten herunder og sende en besked. Her kan du se en beskrivelse af niveauet på de forskellige træningshold hvis du ikke deltager i træningen og derved finde en på dit niveau til at starte med. Er du i tvivl så start nedefra på Stjernelisten herunder og spil dig opad.
Steffen Magnussen
Lars Kristensen
Mogens Fog
Kresten Hougaard
Simon Raunholst
Kim Madsen
Allan Jessen
Søren Pedersen
Anton Kjeldsen
Jonas Thordal-Christensen
Uffe Kristiansen
Thomas Jensen
Rene Berwing
Felix Howardy
Johnny Møller
Martin Kibernich
Lennard Sørensen
Mathias Meunier
Lars Bo Christiansen
Klaus Jakobsen
Bent Christensen
Jan Juul
Louise Sanchez
Tina Hansen
Tina Rehkopff
Stjernen Tennis | Tranevej 44 | 5000 Odense C | Email: info@stjernen-tennis.dk | Find os på kort
|
Hovedsponsorer: |
Medlem af: |
||||
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |