Bliv sponsor

I Stjernen Tennis foregår alt arbejde på frivillig basis og vi er således en ikke-kommerciel klub. Som beskrevet i klubbens strategiske fundament har Stjernen Tennis til formål at fremme glæden og udbredelsen af tennis, primært i lokalområdet i Odense C, ved at tilbyde attraktive tennisoplevelser og være en social tennisklub med plads til alle niveauer og alderstrin. Klubbens vision er at skabe rammerne for tennismæssige og sociale succesoplevelser for alle medlemmer med fokus på øget klubfølelse og flere fælles oplevelser.

 

Et fundament for at kunne give vores medlemmer gode tennisoplevelser, er fx. at vi kan tilbyde dem gode tennisfaciliteter og præmier til de forskellige arrangementer vi tilbyder. Her kan din virksomhed gøre en kæmpe forskel selv med et meget beskedent bidrag. Læs herunder hvad vi tilgengæld kan gøre for din virksomhed.

 

Hvad får sponsorer ud af at støtte Stjernen Tennis?

Det skal altid være et win-win samarbejde i en sponsoraftale mellem din virksomhed og Stjernen Tennis.

Vi gør hvad vi kan for at fremhæve sponsorer overfor vores medlemmer og i det offentlige rum:

  • Hvis der uddeles gaver/præmier fra sponsorer, bliver der taget billeder af modtagerne med gaven og lagt på vores altid opdaterede hjemmeside og Facebok side.
  • Får vi fx. en flyer fra en sponsor, vil den være tilgængelig for deltagerne ved det sponsorerede arrangement og blive hængt op i klubhuset.
  • Alle sponsorer bliver takket og nævnt med et link på hjemmesiden i omtalen af et arrangement.
  • Hovedsponsorer får deres logo med et link som en del af designet på hjemmesiden og i vores nyhedsbrev, samt mulighed for at markedsføre aktuelle tilbud både på papirform og via logoer med links.
  • Det er muligt at få logoer på vores klubtøj. Vi har tre turneringshold hvoraf det bedste spiller i Fynsserien.
  • Igennem vores online bookingsystem, som alle medlemmer bruger, bliver sponsorlogoer- og links eksponeret både på selve bookingsiden og i alle e-mails sendt fra systemet.
  • Vi er en lille ikke-kommerciel klub, men vi har et godt ry i tennis- og nærmiljøet og gør meget ud af "markedsføring" og formidling via vores hjemmeside, online booking system og Facebook side samt lokale medier som Skibhusavisen og TV2 Fyn. Derfor er der rig mulighed for eksponering af din virksomhed især hvis den befinder sig på Fyn eller i Odense.

Her kan du se eksempler på ovenstående:

 

Hvilke sponsormuligheder er der?

Det er stort set kun fantasien der sætter grænser for hvad du kan bidrage med som sponsor og klubben er meget åben for forslag til hvad vi kan bidrage med for din virksomhed. De enkelte forslag og aftaler vurderes dog ud fra nogle basale etiske og moralske kriterier i klubben.

 

De fleste sponsorater er i form af små gaver (fx. med virksomhedens logo) eller produkter/ydelser til en fordelagtig pris. Disse mindre sponsorater er meget uformelle og uforpligtende og klubben stiller ingen krav om hvor meget og hvor ofte og vi er lige taknemmelige uanset størrelsen og arten af bidraget.

 

Hovedsponsorater indebærer en kontraktbindende aftale om en mere længerevarende eller tilbagevendende gensidig ydelse. Det kan fx. være en fast rabat- eller købsaftale, tilbagevendende gavesponsorater eller en produkt/serviceydelse. Stjernen Tennis tager naturligvis hensyn til evt. ønsker om eksklusivitet og indgår ikke sponsoraftaler med konkurrerende virksomheder uden eksisterende sponsorers accept.

 

Du kan også forkæle dine medarbejdere med et firmamedlemskab - her er du sikker på at få værdi for pengene i form af glade og sunde medarbejdere.

 

Hvordan bliver jeg sponsor for Stjernen Tennis?

Er du interesseret i at indgå en samarbejdsaftale så kontakt en fra bestyrelsen.

Uanset hvad du har lyst til at bidrage med, så kontakt os og fortæl hvad vi kan gøre for din virksomhed.

 

 

Som medlem i Stjernen Tennis er du også meget velkommen til at sige til hvis du igennem dit netværk kan skaffe sponsorater af enhver art eller har ideer til sponsorarrangementer.

 

Vi ser frem til at byde nye sponsorer velkommen.

Navn*
Telefon
Email*
Besked*
Hvilken dag kommer efter torsdag?* (Antispam)
Fremhævede felter er ikke udfyldt korrekt

Opdateret d. 12. jun. 2015 kl. 01:32


Kommentarer
Skriv en kommentar:
Navn (Obligatorisk)
Kommentar
Hvilken dag kommer efter torsdag?
(Antispam. Obligatorisk)
Fremhævede felter er ikke udfyldt korrekt

 Stjernen Tennis   |   Tranevej 44   |   5000 Odense C   |   Email: info@stjernen-tennis.dk   |   Find os på kort

 

Hovedsponsorer:      

Medlem af: