Referat fra visionsmøde den 14/2-2009

 

Følgende medlemmer var mødt op:

Carsten Tornbjerg, Søren Pedersen, Lars Kristensen, Gitte Kühn og Tommy Larsen (alle fra bestyrelsen)
Kjeld-Thore Laugesen, Klaus Fuglgaard, Allan Jessen, Thomas Andersen og Torben Weiland.
 
Inden mødet var der afbud fra Gitte Hansen, Tina Hansen, Peter Windfeldt og Agi Szocska. Alle havde givet deres fulde opbakning til klubben, og Agi/Peter havde samtidig tilkendegivet at de kunne være interesseret i at påtage sig yderligere opgaver i klubben.
 

Struktur/arbejdsopgaver

Der var generelt enighed om, at flere opgaver godt kan lægges ud til medlemmerne. Her tænkes på opgaver som banevedligeholdelse, rengøring, holde området pænt, holdledertjans mm.
Der nedsættes et baneudvalg med 1 bestyrelsesmedlem, Allan Jessen og 1-2 yderligere medlemmer. Håbet er at de fleste af medlemmerne vil afsætte 2-3 timer i løbet af sæsonen til at give en hjælpende hånd. Torben Weiland gav tilsagn om at overtage Lars’ ansvar for hjemmesiden, såfremt Lars flytter i løbet af sæsonen. Bestyrelsen arbejder videre på, at finde et sidste bestyrelsesmedlem, da Carsten stopper.
Det overvejes at genetablere et socialt-/aktivitetsudvalg, som står for 2-3 arrangementer i løbet af året. Der var enighed om at vi godt kunne bruge større opbakning til arrangementerne, men der skulle heller ikke være for mange i løbet af sæsonen.
 

Træning/turnering

Steffen Magnussen er spurgt om juniortræningen, som han pt. overvejer. Steffen eller Carsten tager turneringstræningen, mens Tommy og Søren tager motionstræningen.
Det vurderes, at der stadig er interesserede turneringsspillere nok til at deltage med 2 hold i FTUs holdturnering.
Allan forespurgte til mulighederne for noget indendørs tennis ved evt. at leje nogle ugentlige banetimer hos OB, Fruens Bøge eller Nyborg. Dette undersøges inden næste vintersæson.
 

Økonomi/medlemssituationen

Økonomien vurderes rigtig god med et overskud i 2008 på over 20.000 kr. og en fornuftig egenkapital. I 2009 forventes udgifterne at stige ved at forårsklargøringen af banerne bliver lavet af firma. Desuden overvejer vi at købe DTFs sommerskole, som koster ca. 4.000 kr.
Klaus Fuglgaard foreslog at etablere en minitennisbane.
Medlemstallet har de senere år ligget stabilt på ca. 80. Der var enighed om, at vi bør øge markedsføringen af klubben. Thomas lovede at sætte opslag op i diverse badmintonhaller og Klaus i spuashcentre. Lars laver opslagene.
 
Carsten takkede for et godt møde med mange gode ideer, og ikke mindst at alle bakkede op om klubben og opfordrede samtidig til, at alle gik ud og meldte budskabet videre til de øvrige medlemmer, om at give en lille hjælpende hånd i løbet af sæsonen.
 
Referent: Carsten Tornbjerg 15/2 2009

Opdateret d. 19. feb. 2009 kl. 15:26


Kommentarer
Skriv en kommentar:
Navn (Obligatorisk)
Kommentar
Hvilken dag kommer efter torsdag?
(Antispam. Obligatorisk)
Fremhævede felter er ikke udfyldt korrekt

 Stjernen Tennis   |   Tranevej 44   |   5000 Odense C   |   Email: info@stjernen-tennis.dk   |   Find os på kort

 

Hovedsponsorer:      

Medlem af: