Double ketcher-firkamp og sommerfest

Hvad er en double ketcher-firkamp?

Alle bliver delt op i double par og får den samme makker hele dagen så der kan komme et godt sammenhold. Det er herfor vigtigt når man tilmelder sig, at man husker at skrive navn, alder og træningshold. Hvis man ikke er på et træningshold, bedes man skrive hvor længe man har spillet, så doubleparrene kan sættes helt rigtige sammen.
 
Double ketcher-firkampen kommer eksempelvis til at forløbe som følger: Anton og Anita spiller tennis mixdouble i 20 min. Så holder de 10 min pause. Spiller bordtennis i 20 min. 10 min pause. Hammer søm i træstub i 20 min. 10 min pause efterfulgt af Speedminton i 20 min. Alle kan være med da spillereglerne bliver gennemgået inden start så alle er enige om dem. Bemærk at juniorer også er velkomne og de vil komme på hold sammen og kun komme til at spille imod andre juniorer. 
 

Hvordan forløb det?

Vi havde en kanon dag den 6. Juli hvor vi afholdt double ketcher firkampen. Vi var 14 deltagere og en 15. mand som styrede løjerne og det hele forløb som planlagt. Med sjov og ballade og solen på 25 grader og selv de nye kunne være med for vi spillede doubler i både bord tennis og tennis. Søm hamring og speedminton blev afviklet som singler og alle hyggede sig og havde en kanon herlig dag. Tommy vandt 1. Pladsen, Louise 2. og Tina R. 3. Pladsen. ALLE 15 fik en præmie fra bla. Cavithe, Chokoladehuset, Wienerbageriet, Vognhjulet, Corner, Slagtermesteren, Zjoos og Ketshop. Tusind tak til alle sponsorerne.


Efterfølgende holdt vi en kanon fest. Der er dog ingen billeder herfra da folk fik foldet sig ud på den mest "hyggelige" måde med konge spil og bordtennis og dart. Dem vil vi ikke udstille da der jo var indtaget lidt alkohol. Maden var udsøgt og klubben har for 1. gang, med undertegnede ved roret for en fest, fået et overskud.
Tina Rehkopff takker mange gange til alle dem som kom for at gøre alt mit og mandens arbejde det hele værd med jeres smittende gode humør hele dagen aftenen og natten. Knus og tak

 

Herunder ses et galleri fra dagen. Klik på et billede for at gøre det større og på piletasterne for at bladre imellem dem.


Opdateret d. 08. dec. 2017 kl. 22:44


Kommentarer
Skriv en kommentar:
Navn (Obligatorisk)
Kommentar
Hvilken dag kommer efter torsdag?
(Antispam. Obligatorisk)
Fremhævede felter er ikke udfyldt korrekt

 Stjernen Tennis   |   Tranevej 44   |   5000 Odense C   |   Email: info@stjernen-tennis.dk   |   Find os på kort

 

Hovedsponsorer:      

Medlem af: